At ældes med ynde

Værd at vide om at leve længe - vel at mærke med den bedst mulige livskvalitet.

 

Aldring er processen med kontinuérlig forringelse af mikrocirkulationen i kroppen.

 

Høj alder, hvor man kan nyde livet i fulde drag, er vel det, de fleste af os drømmer om: Lykken er et langt, godt liv med energi og færrest mulige skavanker. Men vi bliver nødt til at se i øjnene, at kroppen slides, efterhånden som alderen skrider frem: Dårligdomme dukker op. Ens skarpe hjerne bliver måske knap så kvik som i de unge år - og sygdom kan man ikke fuldgardere sig imod ... Men at ældes med ynde, at leve “longevity”, det kan man tragte efter og gøre noget for.

Longevity-begrebet dækker over at føre en sund livsstil med fornuftig kost og moderat, men daglig motion. Derudover kan man benytte supplerende moderne teknologi og behandlinger, der understøtter kroppens egne bestræbelser på at hele sig selv så godt, den nu kan.

Udfordringen er bare, at indsatsområderne for at mindske alderdomstegnene øges og er mere tidskrævende at tage hånd om. Ikke kun i det ydre. Så for at leve sundt og længere gælder det om at holde kroppens egne forsvarsværker i form og dermed reducere risikoen for sygdom.

Foryngelseskure har altid været gangbar mønt i disse bestræbelser. Tænk bare på tidligere tiders rejser til kursteder for at nyde frisk luft, mudderbade etc. I dag er vi gået skridtet videre, er langt mere bevidste om at indtage ekstra vitaminer, være mere fysisk aktive for at holde evt. overvægt nede og få bugt med sundhedsskadelige vaner.
Et bud på bedre livsstil er at mindske indtag af mættet fedt fra fx rødt kød og kødpålæg, sukker, fastfood, tilsætningsstoffer, kunstige sødestoffer og alkohol.
Et andet og lige så vigtigt bud i en anti-inflammatorisk livsstil er ordentlig søvn. Det gamle udtryk: “at sove er den halve helbredelse” holder stadig. Også selv om man i forvejen er rask og rørig. Sover du dårligt og for lidt, indvirker det negativt på dit helbred og kan medvirke til at øge stresshormonerne og nedsætte kroppens immunforsvar.

Longevity og mikrocirkulation

For at sinke aldringsprocesserne kan du som tidligere nævnt understøtte helbredet med moderne teknologi og behandlinger, der understøtter kroppens egne bestræbelser på at vedligeholde og hele sig selv. Og her er det værd at sætte fokus på mikrocirkulationen, det vil sige blodomløbet i kroppens mindste kar. Mikrocirkulationen udgør 95-98% af blodomløbet. Og det er her, kilden til mange problemstillinger tit opstår. Enten som forløber til en sygdom - eller som en følgeproblematik på grund af en sygdom.

Kort forklaret er det ikke kun hjertet og de store arterier, der pumper blodet frem til cellerne. De mindste årer, der er tyndere end hårstrå, fordeler blodet ved at ændre kardiameteren i en særlig rytme, kaldt vasomotion. Og denne “fremdrift” kan man ikke påvirke udefra med tabletter eller tryk (massage).

Svækkelse af mikrocirkulationens kar er udgangspunktet for alvorlige sygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes, slagtilfælde, hjerteanfald, demens og andre sygdomme i hjernen.

Til gengæld kan vasomotionsrytmen understøttes ved hjælp af fysisk vaskulær terapi. Behandlingsformen, der er noninvasiv og uden bivirkninger, er udviklet med henblik på at optimere mikrocirkulationen og dermed forbedre tilførsel af de næringsstoffer og den ilt, vævene har brug for - samtidig med, at affaldsstofferne bedre transporteres væk.

Gennem den øgede blodcirkulation accelererer terapien helingsprocesserne og hjælper til med kroppens egen bekæmpelse af betændelsestilstande og smerter, akutte såvel som kroniske. Den forbedrede blodcirkulation mindsker risikoen for hævelse og forbedrer sårheling.

På den forebyggende side giver en optimal mikrocirkulation mere energi, bedre søvn, færre smerter og reducerer risiko for infektion. Forbedret ilttilførsel øger desuden præstations- og koncentrationsevnen.

Alt dette er netop, summa summarum, indbegrebet af longevity: at være bevidst om sin livsstil og tilgodese alt det, der fremmer både den fysiske og mentale tilstand.

Behandlingen med fysisk vaskulær terapi er non-invasiv og kan benyttes af ung som gammel. 8 minutters terapi morgen og aften giver kroppens blodomløb hjælp til selvhjælp.

KOM TIL FOREDRAG OG HØR MERE

 
 

I Bemer Center Copenhagen holder vi foredrag, hvor vi går i dybden med BEMER Fysisk Vaskulær Terapi og den unikke teknologi, som kan gavne dig og gøre en mærkbar forskel i din hverdag:

  • Du kan opleve fordelene ved denne holistiske helkropsbehandling

  • Supplere dette med lokal behandling til eventuelle smertefulde områder

  • Skønhedshack: Med LLL og infrarød lysterapi, der ledsager BEMER teknologien, kan du forkæle din hud.

Vil du i gang med det samme, eller har du spørgsmål,
er vi kun et opkald væk:
Regitze Visby: 27 28 90 12
Sally Sharf: 40 78 12 66
Randi Bitsch: 29 84 78 80