At kunne blive ved og ved og …

 
 

Sund livsstil handler ikke kun om kost, motion og ordentlig søvn. Det handler også om at pleje kroppens blodomløb.

Din krop kan klare ret meget. Og det går tit godt.
Først, når du rammes af en skade, oplever tilbagevendende smerter - eller når alderen tvinger dig til at geare ned, bliver du nødt til at indse det: Kroppen er ikke lige så samarbejdsvillig som før. Måske tvinger den dig ligefrem til at begrænse dine fysiske aktiviteter. Og det uanset, om du motionerer/træner på amatørbasis eller dyrker sport på eliteplan. Og lige meget, om det er koncentrationen, der glipper på arbejdet - eller om du bare bliver umanérlig træt efter fyraften eller efter lidt havearbejde i weekenden.

Men du kan udmærket imødegå kroppens behov. Også FØR kroppen siger fra. Den kan præstere rigtig meget og også over længere tid, når den til gengæld får tid til at restituere og regenerere, inden du kaster den ud i nye udfordringer.

 

Foto: Age Cymru og Joseph Carl, Unsplash

 

NØGLEN TIL FYSISK OG MENTAL FORMÅEN

Mon ikke vi alle drømmer om et langt liv og at kunne det, vi gerne vil, længst muligt? Hvilket nøje hænger sammen med at leve sundt ved at spise varieret, undgå stimulanser (røg og spiritus), sørge for at bevæge sig dagligt og få ordentlig søvn. Samlet set er de redskaber til et liv på longevity-manér, hvor aldringsprocesserne sinkes, så du i så lang tid, det er muligt, kan blive ved med at udfolde dig med alt det, du sætter pris på.
Ja, det har du sikkert hørt og læst mange gange.

Men vidste du, at longevity også handler om dit blodomløb? For at sinke aldringsprocesserne, imødegå skader og fremme restitutionen kan du hjælpe helbredet med moderne teknologi og behandlinger, der understøtter kroppens egne bestræbelser på at vedligeholde og hele sig selv. Og her er det værd at sætte fokus på mikrocirkulationen, det vil sige blodomløbet i kroppens mindste kar. Mikrocirkulationen udgør 95-98% af blodomløbet. Og det er her, kilden til mange problemstillinger tit opstår. Enten ved skader eller slitage, som forløber til en sygdom - eller som en følgeproblematik på grund af en sygdom.

Kort forklaret er det ikke kun hjertet og de store arterier, der pumper blodet frem til cellerne. De mindste årer, der er tyndere end hårstrå, fordeler blodet ved at ændre kardiameteren i en særlig rytme, kaldt vasomotion. Og denne “fremdrift” kan man ikke påvirke udefra med tabletter eller tryk (massage).

Svækkelse af mikrocirkulationens kar er udgangspunktet for alvorlige sygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes, slagtilfælde, hjerteanfald, demens og andre sygdomme i hjernen.

Til gengæld kan vasomotionsrytmen understøttes ved hjælp af fysisk vaskulær terapi. Behandlingsformen, der er noninvasiv og uden bivirkninger, er udviklet med henblik på at optimere mikrocirkulationen og dermed forbedre tilførsel af de næringsstoffer og den ilt, vævet har brug for - samtidig med, at affaldsstofferne føres bedre væk.

Gennem den øgede blodcirkulation accelererer terapien helingsprocesserne og hjælper til med kroppens egen bekæmpelse af betændelsestilstande og smerter, akutte såvel som kroniske. Den forbedrede blodcirkulation mindsker endvidere risikoen for hævelse og stimulerer sårheling.

 

Foto: IStock.

 

På den forebyggende side giver en optimal mikrocirkulation mere energi, bedre søvn, færre smerter og et stærkere immunforsvar ved at reducere risiko for infektion. Forbedret ilttilførsel øger desuden præstations- og koncentrationsevnen.

En 8 minutters behandling giver kroppens blodomløb hjælp til selvhjælp i 12-16 timer og kan benyttes af ung som gammel.

AT KUNNE ENDNU MERE

I forbindelse med fysiske præstationer - både hvad angår træning/sport og andre belastninger som fx lange bilture eller hårdt fysisk arbejde - kan terapien yderligere understøtte og forstærke din aktivitet. Ligesom du kan tage en ekstra behandling bagefter for at hjælpe restitutionen på vej.

 

Terapien gør dit træningspas mere effektivt: 8 minutters behandling før start hjælper med at “varme” kroppen op, så du kan træne længere og mere intenst og minimere risici for skader. Efter træning kan du benytte terapien som hjælp til hurtigere recovery.

Har du fx overanstrengt armen og oplever akutte smerter, kan terapien målrettes lokalt og støtte helingsprocesserne.

 
 

En af de mest kendte alpine skiløbere, Marc Garadelli, har om nogen kunnet blive ved og ved i årevis trods mange skader. Den nu tidligere eliteskiløber, der har vundet World Cup fem gange og flere VM-guldmedaljer, er fast bruger af fysisk vaskulær terapi og Bemer ambassadør.

 

TIPS TIL GODE VANER

Udover at give kroppen mulighed for at restituere og regenerere kan du integrere nogle enkle livsstilsfif i hverdagen. De lægger låg på en del af de strabadser, du byder kroppen og hjælper din longevity på vej:

  • Hold pause flere gange daglig. Frikvarterer er guld, hvad enten du studerer, arbejder eller boltrer dig med mange fritidsaftaler. Hvis det er muligt, så læg dig ned: Bare 5 minutter gør en stor forskel.

  • Giv øjnene fred fra skærmkiggeri, når du holder pause. En times tid, før du skal til køjs, bør du undgå at se tv og scrolle på mobilen.

  • Pas din sengetid, og overhold i videst muligt omfang faste sovetider. Du kan ikke sove på forskud. Og søvnmangel tager lang tid at indhente.

  • Sørg for at få nok væske i løbet af dagen. For hver kop kaffe bør du drikke et glas vand.

  • Spis flere lette måltider i løbet af dagen frem for få store og tunge. Vær varsom med at “snacke” søde sager. Frem for alt: spis dig ikke mæt. Du skal kun spise, indtil du ikke længere føler sult.

  • Prioritér kvalitetstid med dig selv: Gå en tur, tag et fodbad eller und dig selv tid til at læse eller andet, du holder af. Selfcare giver større overskud, især hvis du fx oplever pressede situationer med familien eller stressende perioder på jobbet.

  • Undgå udtalt stillesiddende livsstil men bevæg dig, da det er godt for såvel dit fysiske som psykiske velvære.

  • Vær opmærksom på snigende stress. Det er ikke altid, du selv er helt klar over dit stressniveau. Så lyt til familie, venner og kolleger, hvis de gør dig opmærksom på, at du fx er blevet glemsom, har kort lunte, er trist og mangler lyst til socialt samvær. Har du tilbagevendende hovedpine, muskelspændinger, træthed og fordøjelsesbesvær, kan dette også være forårsaget af stress. Og så bør du tale med din læge.


Vil du prøve, hvad BEMER kan gøre for dig?

Vi kan varmt anbefale dig at teste terapien i 8 uger.
Apparaturet leveres direkte til dig, og vi står til rådighed med vejledning i hele udlejningsforløbet. Lejeudgiften fratrækkes ved efterfølgende køb.

Bemer Center Copenhagen