Hesten Tim – en heldig gulerod
Kan en hest med tilbagevendende mavesår, tarmbetændelse, hudlidelser og forfangen få et sundere og endnu gladere seniorliv?
Det korte svar er JA!
Tim er en 18-årig oldenborg vallak, der mildt sagt har haft nogle udfordringer i sit liv.
Er du klar? Spænd sikkerhedsselen – her kommer de:
Subklinisk forfangen i mange år. Puls og ømme hove
Mavesår både i rød og hvid del af flere omgange. Behandlet og tilbagevendt
Hudlidelser: muk, hudbetændelse, diverse knopper og udslæt
Betændelse i øregangene
Lymfangitis
Tarmbetændelse og dermed diarré/vandig afføring
Hul i gaffelbåndet højre bagben på grund af et fald.
Ud fra ovenstående vil jeg vove at påstå, at ønsket om at have en glad og velfungerende hest til tider har hængt i en tynd tråd…
Men så blev Tim introduceret til daglige BEMER behandlinger for små 4 år siden.
Det vidunderlige ved denne case er, at Tim har boet det samme sted i 11 år, og der har været virkelig godt management omkring ham. Det har altså ikke handlet om en stresset dagligdag, mangel på grovfoder, skiftende miljø/hestevenner/ryttere etc.
Den eneste ændring i hans dagligdag var at tilføje behandling med BEMER.
I dag er Tim en super glad ridehest, der har ja-hatten på og især elsker terrænridning:
Hans tilbagevendende mavesår er datid
Han kan gå på en helårsfold med hø som primær foderkilde, men med nippegræs
Han lider ikke mere af diverse hudlidelser og har ovenikøbet fået en lækker pels
Han har fine hestepøller
Og oveni hatten er hans varmeregulering meget bedre, hvor han før frøs enormt og skulle pakkes ind for ikke at dirre af kulde. Hans pelssætning og fældning fungerer helt normalt nu. Tidligere havde han ”svært” ved fældning. Han kom senere i gang end alle de andre, og fældningen trak langt ud, så han stadig havde lidt ”grisepels” her og der hen imod sommermånederne.
Det skal siges, at ovenstående er opnået over tid – det er ikke bare at anvende BEMER i en måned. Det er BEMER hver dag – resten af hans liv.
Jeg tager også stadig mine forholdsregler. Han kommer aldrig på decideret sommergræsfold. Han får tempereret drikkevand i frostmånederne. Han får alt det GROVE hø, han kan spise. Han er i god form og dyrker daglig motion.
Den heldige gulerod Tim, min allerbedste hesteven - min sorte prins - min store hestekærlighed har fået sig et skønt og funktionelt seniorliv med BEMER. Og jeg er sikker på, at han bliver mindst 100 år, hvis vi fortsætter, som vi gør nu.